Om mig

Christian Riis Kistrup

Det mener andre

Overblik, vedholdenhed og gode kommunikationsevner

"Ud over udvikling af hjemmeside og indføring på de sociale medier, har Christian også ydet bidrag til udarbejdelse af en kommende mediestrategi for FUV [...] samt stået for udarbejdelse af elektroniske nyhedsbreve, orientering til pressen mv."

"Christian har i sit arbejde udvist overblik, vedholdenhed og gode kommunikationsevner. Han har været en god kollega, som har taget de udfordringer, han er blevet stillet, med gå-på-mod og interesse [...]."

"Læg hertil en god personlighed, venlighed og imødekommenhed, og en evne til at sikre, at tingene bliver færdige og afleveret til tiden - også hvor det skal ske i samarbejde og koordination med andre."

Hans Vium Mikkelsen, rektor, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Tidl. chef.

En kapacitet i snitfladen mellem det sproglige og tekniske

"Christian Kistrup har hos Mosaic løst opgaver inden for hjemmeside/WordPress, nyhedsbrev/MailChimp og sociale medier/Facebook til stor tilfredsstillelse. Christian har vist sig som en kapacitet i snitfladen mellem det sproglige og tekniske.

Han har udmærket sig ved en lyst til at arbejde med nye områder samt en evne til, gennem research, at finde løsninger når udfordringer mødes. Jeg opfatter Christian som produktiv, engageret og pålidelig."

Lene, Mosaic. Tidl. chef

Ring eller skriv til mig for at få oplyst kontaktoplysninger på referencerne eller for at få tilsendt de fulde referencetekster.

Har en altid underliggende humor

"Christians arbejde er altid præget af en meget ansvarsfuld og grundig tilgang til opgaverne. Som kollega til Christian er det egenskaber, man i høj grad sætter pris på. Det betyder, at man kan stole på, at Christians arbejde er veludført og dermed letter arbejdet for dem omkring ham.

Han engagerer sig i de ting, han beskæftiger sig med og går til arbejdet med integritet og faglig ballast. Man føler sig tryg ved at spørge Christian om hjælp. Han er både tålmodig og hjælpsom. Og så har han en altid underliggende humor, som er rigtig rar at møde i sin arbejdshverdag."

Iben, tidligere kollega

Dygtig til at navigere, arbejde og bevare overblikket

"Han er arbejdsom. Mister ikke overblikket i stressede situationer og er i det hele taget meget dygtig til at navigere, arbejde og bevare overblikket i situationer, hvor der er tryk på. Han er hjælpsom. Ikke bange for at kaste sig ud i nye projekter samtidig med at han er god til aldrig at glemme at vedligeholde og opdatere det eksisterende. Han er punktlig og hurtig."

Lotte, tidligere kollega

Jeg er 47 år og far til Laurits på 16 og Augusta på 12. I min fritid løber jeg ture i Nordvest og besøger ofte Brøndby Stadion med sønnike. 

Jeg arbejder i en børnehave og er pr. januar 2024 uddannet pædagog. Jeg har tidligere været kommunikationsmedarbejder i blandt andet Ishøj Kommune og Byggeriets Uddannelser. 

Jeg interesserer mig for bl.a. samfundsforhold, rejser og sprog, og jeg elsker at skrive en munter lejlighedssang. Jeg har en svaghed for Afrika - den røde jord, livsglæden på trods, mangfoldigheden. 

Kontakt mig

Veloplagt, flittig og grundig

Christian er en rar, veloplagt, flittig og ansvarsfuld person, der ikke er bange for at tage fat. Christian har arbejdet en del med SoMe for mig, men har også arbejdet med administrative opgaver. Hvis der har været opgaver, Christian ikke har kendt til i forvejen, har han sat sig grundigt ind i opgaverne.


Christina Arnoldi, indretningsarkitekt og stifter af CHRISTINA ARNOLDI

Håndterer kommunikation til den brede målgruppe og den mere præcise målretning af en tekst


"I løbet af sin ansættelse har Christian bidraget til at udvikle nyhedsbrevet fra at være meget informationstungt til at have en højere grad af nyhedsværdi. Især de mange nyhedsbreve, Christian har sendt ud i forbindelse med DM i Skills, som har indeholdt både tekst, billeder og video, er meget vellykkede." 

 

"Tiden hos os har [...] vist, at Christian både kan håndtere kommunikationen til den brede målgruppe og den mere præcise målretning af en tekst."


Heike Hoffmann, daværende souschef, Byggeriets Uddannelser

En solid indsats

"Christian Riis Kistrup er ansat i et barselsvikariat i Byggeriets Uddannelser frem til udgangen af januar 2018. Christian har leveret en solid indsats, og jeg kan give ham mine bedste anbefalinger. Skulle der være nogen, der har brug for en medarbejder til kommunikation, synes jeg, man skal kontakte ham."


Torsten Lindum Poulsen, sekretariatsleder, Byggeriets Uddannelser - på LinkedIn

Dygtig, initiativrig og effektiv medarbejder
 

"Christian har bidraget væsentligt til, at vores hjemmeside har fået et format, så vi er stolte af dens indhold. Christian har på eget initiativ oprettet og opdaterer en Facebook-side for projektet. Christians kerneopgave i projektet har været opgaven som webredaktør, og han har udført det hurtigere og langt bedre end vi kunne forvente.

 

[Jeg] har lært Christian at kende som en dygtig, initiativrig og effektiv medarbejder og et meget rart og omgængeligt menneske. Jeg medgiver Christian Riis Kistrup mine bedste anbefalinger og er sikker på, at han vil være en berigende medarbejder for enhver arbejdsplads."

Christian Busch, projektleder for Sorggrupper i folkekirken. Tidl. chef.

Seriøsitet og professionalisme

"Christian har altid været meget pligtopfyldende, god til at strukturere sin tid og udført de opgaver, han er blevet sat overfor til perfektion. Christian og jeg har været i udlandet mange gange sammen, hvor seriøsitet og professionalisme ligeledes har været i højsædet."

Allan, tidligere kollega